Spørg lægen

Uregelmæssig menstruation

27. May 2020 07:59
Victoria

Hej.
Jeg har været henvist til en gynækolog, hvor jeg fik taget en masse blodprøver. De fleste af dem viste normale værdier, men mit “østradiol” tal var lavt (0,13) og mit “AMH” højt (77). Scanningerne af mine æggestokke viste PCO/MFO- lignende æggestokke med mange ægblære (Gynækologens ord):
Jeg er lige blevet 30 år, og har forsøgt at blive gravid i 6 mdr. Jeg har en uregelmæssig cyklus på omkring 40-50 dage. Sidste måned havde jeg (med stor sandsynlighed) ægløsning på dag 18, og fik menstruation på dag 47.
Jeg er normalvægtig og spiser varieret og dyrker motion, ingen rygning og ingen alkohol. Jeg er frustreret over, at jeg ikke kan komme i nogen form for behandling, når mine tal er udenfor normalværdierne, min cyklus er uregelmæssig og jeg har mange ægblære (PCO=?)
Kan du hjælpe med at afklare nogle af mine tvivlsspørgsmål?

Svar fra lægen

Du har PCO eller MFO med manglende ægløsning. Det lyder som om du har brug for lidt stimulation og hjælp til ægløsningen. Det kan vi sagtens hjælpe dig med. Ring til vores sekretærer på 3834 9030 eller send en mail til booking@danfert.dk, så hjælper vores sekretærer dig videre. Hvis ikke du og din partner har fået en henvisning fra egen læge, så bed om en. Hermed er undersøgelser og insemination gratis for jer. Med venlig hilsen, Ursula Bentin-Ley
Besvaret 27. May 2020 10:37

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.