Jeg har en tynd slimhinde. Jeg mistænker min slimhinde er blevet beskadiget efter kirurgisk abort for snart seks år siden. Jeg havde op til det kraftige, regelmæssige menstruationer og nu næsten ingen blødning som maks varer to dage. For tre år siden lykkedes det dog mig efter lang tid at blive gravid naturligt – der mistænkte jeg selv endometriose og som blev afvist af mange læger – (men som jeg sidenhen er blevet opereret for grundet sammenvoksninger i underlivet på baggrund af endometriose). Jeg har fået målt min slimhinde flere gange og den er omkring 6 mm ved ægløsning – har udtrykt bekymring for dette til flere, men er blevet afvist med jeg tidligere har været gravid, at jeg lige er stoppet på p-piller etc – men jeg ved den er tynd da jeg ikke bløder og den altid har været tynd på UL siden aborten. Kikkertundersøgelsen af livmoder er uden sammenvoksninger. Jeg har haft et inseminationsforsøg, hvor jeg havde en tynd slimhinde på 5.5 mm men valgte at gennemføre da jeg havde fået hormoner. Jeg er som nævnt tidligere blevet gravid naturligt (på tynd slimhinde, formodes). Jeg har tre spørgsmål i den forbindelse
1) Kan der gøres noget for at optimere slimhindetykkelse når mistanken er at den er beskadiget?
2) Giver det ikke mening at gå direkte til IVF behandling?
3) Kan man blive gravid på tynd slimhinde (omkring 6 mm)
Grunden til jeg er henvist til fertilitetsbehandling er min endometriose diagnose, jeg har fin ægreserve, ingen mandlig faktor og jeg er over 35 år.
Mvh.