Spørg lægen

Svært ved at blive gravid

8. April 2018 22:55
Anonym

Hej Ursula

Tak fordi du tager dig tid til at besvare vores spørgsmål!

Jeg spekulerer på, om du kan sige noget nærmere om mine chancer for at blive gravid på baggrund af blodprøver og hidtidigt behandlingsforløb? Min mands sædkvalitet er i top med oftest 80 mio oprenset og progressiv bevægelse.

Mine blodprøver siger:
AMH 34
Østradiol 0,17
Fsh 5,3
Jeg er 34 og har pcos. Jeg får ikke metformin da jeg har fået at vide at min pco er mild og at jeg ikke er insulinresistent.

Jeg er blevet insemineret 6 gange.

1. gang med pergotime og danner mange æg

2. gang med tamoxifen, danner ingen æg. Starter Gonal f sent og modner meget sent i cyklus ét æg.

3. gang Gonal F 50 ie – 1 æg

4. gang Gonal F 50 ie – vægttab 9 kg – 1 æg – gravid – biokemisk

5. gang Gonal F 50 ie – vægttab 11 kg- 2 æg – gravid – biokemisk

6. gang Gonal f 75 ie – 1 æg.

Efterfølgende prøvet hjemme, også uden resultat.

Giver det mening at fortsætte med insemination? Hvordan vil vores chancer være med IVF? Og generelt med vores historie og tal?

Tusind tak for hjælpen!

Svar fra lægen

Hej. Ved insemination stiler man efter 1 æg når man har PCOS og problemer med ægløsningen, så der er 6 behandlinger ok, men du opnår ikke ret meget mere ved at fortsætte med insemination. Det er flot, at du har tabt dig 11 kg. Mit råd vil være at gå videre til IVF nu. Umiddelbart ser dine tal fine ud, så jeg vil være optimistisk. Du har en lidt øget risiko for overstimulation, men det kan man forsøge at undgå på forskellige måder. Med venlig hilsen, Ursula Bentin-Ley
Besvaret 9. April 2018 07:47

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.