Spørg lægen

Svært nedsat sædkvalitet

18. August 2020 15:27
Maja

Hejsa! Kort om os: Da jeg fejlagtigt blev diagnosticeret med PCO, kom min mand og jeg hurtigt i fertilitetsbehandling. Vi er 28 og 30 år Det viste sig, at jeg blot har mange æg, men meget uregelmæssige menstruationer. Min mand blev ikke undersøgt. Vi blev dog opfordret til at blive insemineret, da de havde svært ved kun at modne et æg. Ved den første insemination viste det sig, at min mand har svært nedsat sædkvalitet. De valgte dog at prøve igen. Nu er vi blevet insemineret igen, men igen med en lav sædkvalitet (400.000) og er derfor blevet henvist til videre behandling i det offentlige. Mit spørgsmål er, om det er muligt imens vi venter på at komme til i det offentlige, at fortsætte behandlingen med egen betaling hos jer? Vi er enormt kede af, at skulle vente de 8-12 måneder som vi fik besked om ventetiden er lige nu, når der nu er udfordringer med os begge to. Vi har desværre haft en dårlig oplevelse med den klinik vi er ved nu og føler os ikke trykke ved at fortsætte her, men jeg ved ikke om det er muligt at skifte til jer, når vi har været igang et andet sted? Med venlig hilsen Maja

Svar fra lægen

Kære Maja
Når der ikke har været flere end 400.000 sædceller til insemination giver det ikke mening at fortsætte med insemination. Den rigtige behandling til jer er IVF behandling med ICSI, hvor man lægger 1 sædcelle ind i hvert æg. Med den metode har I til gengæld rigtig gode chancer for at få jeres ønskebørn. Held og lykke!
Bedste hilsner fra Ursula Bentin-Ley

Besvaret 18. August 2020 17:00

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.