Spørg lægen

Steriliseret kæreste

12. June 2018 15:02
Katerina

Hej
Da min kæreste blev steriliseret nogle år før jeg mødte ham er vi selvfølgelig udfordret hvad en graviditet angår.
Kan i hjælpe i den forbindelse ? Vi har begge fået tager blodprøver uden anmærkninger og jeg har været igennem de påkrævede undersøgelser.

Svar fra lægen

Hej. Når din kæreste er steriliseret, er sædstrengene skåret over, og derfor kommer der ingen sædceller med ud når han har udløsning. Man må derfor tage sædcellerne ud af testiklen. Det er det man kalder for TESE. Du kan læse mere om det under BEHANDLINGSTILBUD / FOR PAR/ ICSI OG TESE på vores hjemmeside. For at dine æg kan blive befrugtet med din kærestes sæd, skal du stimuleres og have taget æg ud. Sædcellerne kan ikke selvstændigt befrugte ægget, der skal lægges èn sædcelle ind i hvert æg. Det kalder man IVF med ICSI. Hvis I ikke har fælles børn og du er max. 40 år, kan egen læge henvise til denne behandling på en offentlig Fertilitetsklinik hvor behandlingen er gratis. Hos os dækker sygesikringen ikke denne behandling, der skal I selv betale for behandlingen. Held og lykke. Ursula Bentin-Ley
Besvaret 13. June 2018 07:47

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.