Spørg lægen

Fertilitetsbehandling

22. April 2021 21:16
Pia

Hej Jeg var i onsdags inde for jeg skulle ha lagt det fantastiske æg op som var dyrket… Men da de kigger og prøver komme ind i min livmoder kan de ikke komme ind i livmoderen og de prøver mange gange uden held hvor vi må fryse mit æg ned 😥 nu sidder jeg og er bange og ked da jeg skal i gemmen en kikkertundersøgelse af livmoderen for tjekke den og tænker mere og mere på de aldrig kommer op i livmoderen med æget… Er der nogen chance for man kan få æget op?

Svar fra lægen

Kære Pia

Du må have været på en anden klinik? Jeg havde ikke problemer med ægoplægninger i onsdags :-).

Jeg forstår rigtig godt, at du er frustreret over det ikke var muligt at lægge ægget tilbage, og det i stedet for blev frosset ned.

Der kan være mange forskellige årsager til, at det er svært at komme op i livmoderen. Det kan være din livmoder er meget bagoverbøjet, det kan også skyldes at du ikke havde nok i blæren da ægget skulle lægges tilbage. Endelig kan man opleve problemer efter et keglesnit, hvor der kan være arvæv i livmoderhalsen, eller med et ar efter kejsersnit, eller på grund af en lille muskelknude i livmoderhalsen. Der er rigtig mange forskellige årsager.

I forbindelse med kikkertundersøgelsen skal lægen udvide din livmoderhals kanal. Alene det kan ofte løse problemerne.

Prøv at tænke på, at dit æg lige nu ligger beskyttet i fryseren og venter på, at oplægningen næste gang bliver nem og uden problemer. Hvis jeg var dig, ville jeg bede klinikken om at lave en prøvetransferering inden ægget bliver tøet, så de er helt sikre på, at de næste gang kan komme op i livmoderen uden problemer.

Hvis ægget overlever optøningen (det gør ca. 95%), er det fuldt ud lige så godt som ved den friske oplægning. Så held og lykke! Det skal nok gå.

Bedste hilsner, Ursula Bentin-Ley

 

Besvaret 22. April 2021 21:16

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.