Spørg lægen

Overvægt

19. February 2018 23:00
Heidi

Jeg er en dame på 34 år med pco og er samtidig overvægtig.
Jeg har hørt at man ikke må blive insemineret når man er overvægtig – er det rigtigt.? Hvor meget må man evt. Veje.?
Har er enormt stort ønske om en efternøler til vores datter inden jeg bliver for gammel..

Svar fra lægen

Overvægt påvirker din mulighed for at give gravid, og øger din risiko for at abortere, for at udvikle svangerskabsbetinget sukkersyge, svangerskabsforgiftning og komplikationer under fødslen. Nye forskningsresultater tyder også på, at døtre af mødre med PCO har større risiko for selv at udvikle PCO, hvis deres mor var overvægtig og havde insulinresistens under graviditeten. Derfor har vi en max grænse på BMI 35 for en kvinde i din alder. Jeg ved, at det er svært at tabe sig, men i din alder kan du øge din graviditetschance ved 6 måneders koncentreret vægttab mere, end din fertilitet falder pga din alder. I nogle tilfælde kan det hjælpe at understøtte vægttabet med Metformin. Det kommer an på dine blodprøver, om Metformin giver mening. Med venlig hilsen, Ursula Bentin-Ley
Besvaret 20. February 2018 09:20

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.