Spørg lægen

Ivf med to

6. April 2021 20:37
A

Hej
Jeg er 39 og min mand er 42 og vi har ingen børn.
Vi fik henvisning fra vores læge til ivf behandling på et privat, pga. meget nedsættelse af sædskvalivet .
Vi fik også viden at har bruge for icsi behandling.
Vi ønsker flere børn sammen, er der muligt at guide os om hvilket mulighed vi har ?
Vi har undersøgt at man kan få ivf behandling med oplægning af 2 æg. Men ikke under 40 år i privat.

Mvh.

Svar fra lægen

Kære A

Jeg vil lige for god ordens skyld starte med at fortælle dig, at I er berettiget til at blive henvist til gratis offentlig ICSI behandling så længe du er under 41 år. Men der er en del ventetid lige nu. På privatklinikker skal man selv betale for denne behandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man lægger 1 æg tilbage ad gangen, for at undgå tvillinger, hvis der er flere gode æg som kan fryses ned. Vi ved, at man derved også øger den sammenlagte chance for graviditet, og undgår unødvendige komplikationer som følge af en tvillinge-graviditet. Er ægkvaliteten ikke i top, så æggene ikke kan tåle at blive frosset, og der ikke er risiko for overstimulation, kan man vælge at lægge 2 æg tilbage.

Mit råd til jer vil faktisk være at gennemgå en række behandlinger med planlagt nedfrysning af alle dertil egnede æg. Så har i på et tidspunkt forhåbentligt æg nok i fryseren til to børn. Æggene kan lægges op enkeltvis, så I undgår de komplikationer som er knyttet til tvillinge-graviditeter. Dine æg må opbevares indtil den dag du fylder 46 år.

Bedste hilsner, Ursula Bentin-ley

Besvaret 6. April 2021 20:37

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.