Spørg lægen

Muligheder for lesbisk par

18. October 2016 16:27
Signe

Min kæreste og jeg er så småt begyndt at lege med tanken om at få børn.
Vi er begge piger, og derfor kræver det naturligvis noget hjælp, for at det kan lade sig gøre.
Drømmescenariet for os begge ville være, hvis min kæreste kunne bære et af mine æg befrugtet med donorsæd. Uden at være ekspert på området tror jeg, at vi med andre ord er ude i en IVF behandling, hvor det dog er mit æg og ikke hendes eget, der bliver befrugtet og lægges op i hendes livmoder.
Mit spørgsmål er: er en sådan fremgangsmåde lovlig i dagens Danmark, eller betragtes den som en form for brug af rugemor?
Jeg kan ikke finde helt klare udmeldinger via mine forskellige forsøg på søgninger på nettet.

Svar fra lægen

Kære S. Lovgivningen på området siger, at vi skal lægge ægget tilbage i livmoderen på den kvinde det blev taget ud fra. Den eneste undtagelse er ægdonation, hvor der er krav om, at faderen skal være genetisk beslægtet med barnet. Hvis vi tager æg ud på dig og lægger op i din kæreste, svarer det til, at du donerer et æg til din kæreste. Det må vi ikke gøre, når der samtidigt skal bruges donorsæd. Jeres ønske om at være fælles omkring graviditeten er meget forståeligt, og jeg har hørt det mange gange. Man kan også diskutere, om du både kan være donor og genetisk forælder på samme tid. Så ville det være ok at anvende donorsæd. Det kræver dog, at Sundhedsstyrelsen skal ændre sin vejledning til lægerne. Aktuelt må kun heteroseksuelle par modtage ægdonation. Venlig hilsen fra Ursula Bentin-Ley
Besvaret 18. October 2016 20:48

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.