Spørg lægen

Maveinfektion efter ægoplægning

3. December 2021 17:19
Camilla

Hej med jer
Jeg har lige fået sat æg op og tror jeg er endt ud med en maveinfektion efter ægoplægningen (selvfølgelig ikke pga ægoplægning, men bare tilfældigt og desværre, at det sker lige nu). Var en dnjke utilpas i maven ind ved Toilet besøg og kun få timer efter oplægning, har jeg kastet op af flere omgange. Kan det have betydning for om ægget sætter sig fast eller anden negativ betydning i den forbindelse?
Mvh Camilla

Svar fra lægen

Kære Camilla

Det lyder ikke rart med en maveinfektion. Du kan sagtens blive gravid alligevel. Hvis du tager medicin som tabletter bør du overveje, om du kan få den på en anden måde (plaster eller stikpiller), da den ikke bliver optaget lige så godt gennem tarmen mens du er syg.

Ellers skal du sørge for rigeligt med væske, især hvis det var en frisk behandling. Væskemangel kan forværre symptomer på overstimulation.  Du må gerne tage 1 gram Panodil hver 6. time hvis du har feber.

De fleste maveinfektioner går hurtigt over igen. Hvis det bliver ved eller forvægges bør du søge læge. Du kan godt få antibiotika selvom du kan være tidligt gravid. Husk at oplyse til lægen at du formodes at være gravid.

God bedring.

Bedste hilsner, Ursula Bentin-Ley

Besvaret 3. December 2021 17:17

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.