Spørg lægen

Lesbisk par

22. April 2021 21:01
Anonym

Hej!
Vi er et par, som stille og roligt er begyndt at lege med tanken om det med at skulle igang med fertilitetsbehandling. Vi har googlet nettet tyndt og synes stadig ikke, at vi har fået svar på lige netop dét vi søger svar på. Vi er nysgerrige på om det er muligt at få lavet den procedure hvor Jeg får lagt et æg op som er taget fra min kæreste og omvendt? På den måde føler vi, at vi begge kunne være en del af barnet. Er dette noget man gør i DK og er det overhovedet noget der kan lade sig gøre herhjemme eller skal man udenlands for at få undersøgt dette?
Mvh, det lesbiske par.

Svar fra lægen

Vi får ofte det nærliggende spørgsmål fra lesbiske par, hvordan I begge to kan blive forældre til jeres fælles barn.

Loven i Danmark siger, at du kun må modtage æg fra en anden kvinde, når du har et fertilitetsproblem og ikke kan blive gravid med dine egne æg. Der skal være en medicinsk indikation.

Det betyder, at hvis du har forsøgt at blive gravid med dine egne æg flere gange og det ikke er lykkes, eller hvis du er væsentligt ældre end din kæreste og derfor har nedsat ægreserve, så må din kæreste gerne donere æg til dig og være kendt donor.

Hvis I ikke har et kendt fertilitetsproblem, er der ikke medicinsk indikation for ægdonation. I den situation skal du bruge dine egne æg. Ofte er det tilstrækkeligt at få insemination. Hvis I skriver under på fælles forældremyndighed før du modtager behandling, kan din kæreste være medforælder helt fra fødslen.

Besvaret 22. April 2021 21:01

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.