Spørg lægen

Priming

21. January 2021 14:13
Anonym

Hej

Jeg vil høre om priming af livmoderen på cd 21, vil kunne skade en evt graviditet, hvis man var så heldig at være blevet det..?

Mvh anonym

Svar fra lægen

Kan priming skade en tidlig graviditet?

Ved priming forstås, at man tager en vævsprøve fra livmoderslimhinden omkring det tidspunkt hvor et befrugtet æg sætter sig fast.

Hvorfor laver man priming?

Der var for nogle år siden en undersøgelse, hvor man lidt tilfældigt fandt, at kvinder, som havde fået taget en vævsprøve ca. 1 uge efter ægløsningen, oftere blev gravide end de kvinder der ikke havde fået taget en sådan vævsprøve. Det var egentlig ikke meningen at undersøge, om det at tage en vævsprøve kunne øge graviditetschancen. Det var blot et tilfældigt fund.

Øger priming graviditetschancen?

Nej, det mener vi ikke det gør. Der er indtil videre ikke gode solide undersøgelser som har vist, at det øger chancen. Derimod kan man, hvis man er uheldig, komme til at suge væv ud lige dér, hvor et befrugtet æg har sat sig fast. Så finder man aldrig ud af, at man faktisk har været gravid.

Vi anbefaler ikke, at du får lavet priming op til en behandling, da vi ikke har videnskabelig evidens for, at det hjælper.

 

Besvaret 21. January 2021 14:03

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.