Sagen er den at min mand er bære af genetisk sygdom som vi IKKE ønsker at give videre…Vi er i tvivl om vi skal forsøge IVF eller naturligt ved genetisk sygdom?
Vi er for længe siden blevet introduceret til vores forskellige muligheder for at få et raskt barn (den gang syntes vi dog vi var meget unge og ikke det rigtige sted i livet til børn)
Men NU har vi et brændende ønske om børn og vi valgte behandling med ivf.. der var 4 mdr ventetid til forundersøgelse og jeg fik taget nogle blodprøver op til…
Vi har så lige været til forundersøgelse og desværre er mit amh tal 5,3 jeg er 25 år gammel.. med de tal kunne klinikken ikke love os fuld antal forsøg da de mente at udsigterne var lange og små for et vellykket forsøg..
Lægen skrev endda ned til mig hvad jeg skulle tage af tilskud hvis vi ville forsøge naturligt..
nu er vi lidt i dilemma…
Vi ved ikke om man burde prøve naturligt.. tag chancen.. hvis det lykkes vil vi self have testet fosteret i uge 10 og skulle barnet have genet vil vi afbryde!
Vi er egentlig okay med tanken om at der er risiko for afbrydelse.. også fordi man er klar over det allerede nu!
Mit spørgsmål er egentlig – hvad ville jeres vurdering være?
Skal vi prøve naturligt – altså er vores chancer bedre for at opnå en graviditet?
Skal vi have is i maven og vente på en ivf behandling? (Vi kan først gå igang om 4-6 mdr da de venter svar på nogle blodprøver på mig)
ELLER skal vi spille på to heste og prøve begge metoder sideløbende…
Min mands sæd kvalitet er helt i top! Så den har vi da heldigvis IKKE imod os…
Mvh et fortvivlet par…