Spørg lægen

Hvilken behandling er den bedste?

5. September 2021 20:20
Katrine

Hej, jeg er 34 år og har været igennem dette:
2 insemineringer, hvor jeg opnåede graviditet ved 2. inseminering, men den endte i en graviditet udenfor livmoderen.
3. Insemineringer, hvor jeg opnåede graviditet under 3. inseminering, den endte dog i MA.
Jeg står nu klar til at starte FVI i det offentlige, når min menstruation kommer om en måneds tid.
Jeg har en enkelt æggeleder der virker efter graviditeten udenfor livmoderen. Mit spørgsmål er: insemination har jo virket 2 ud af 5 gange. Vil du anbefale at jeg går videre med FVI med det samme? Eller syntes du, insemination giver mere mening? Man skal jo have langt flere hormoner og så er der jo den grufulde ægudtagning, men til gengæld er der større chance for graviditet?
Jeg er lidt i tvivl, hvilken behandling der er bedst for os?
De bedste hilsner
Katrine

Svar fra lægen

Kære Katrine

Du spørger om du skal vælge IVF eller insemination næste gang? Jeg er slet ikke i tvivl om, at du skal videre til IVF behandling, selvom du er blevet gravid på insemination tidligere.

Normalt vil vi tilråde 3 inseminationer hvis vi ikke kan finde en årsag til, at du ikke er blevet gravid derhjemme. Du har fået en graviditet uden for livmoderen. Det tyder på, at dine æggeledere ikke fungerer optimalt. Du har en øget risiko for at blive gravid uden for livmoderen igen.

Selvom du formentlig godt kan blive gravid ved insemination igen er det tid til at gå videre med IVF behandling, hvis der skal komme et barn ud af behandlingen. Efter 5 inseminationer er det fortsat ikke lykkes rigtigt.

Du beskriver ægudtagningen som grufuld. Det er ikke noget jeg kan genkende. Langt de fleste kvinder føler, at det ikke er det sjoveste de har prøvet, men det er ok. Man er lidt groggy efter at have fået smertestillende medicin og selvfølgelig øm i underlivet, men der er mange ting som er værre end en ægudtagning. Min erfaring siger, at 19 ud af 20 kvinder efterfølgende siger, at det ikke gjorde nær så ondt som de havde forventet. Så der der håb forude.

Held og lykke, Ursula Bentin-Ley

 

Besvaret 5. September 2021 20:21

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.