Spørg lægen

FSH og naturlig graviditet

18. June 2021 15:55
Anonym

Jeg er 39, vi har to børn i forvejen, og min kæreste har normal sædkvalitet. Vi ønsker barn nr.3 – mit er AMH er 19 og FSH 10,1 (målt dag 3 i cyklus). Er det svært at blive naturligt gravid med så høj FSH?

Svar fra lægen

Kære A

Umiddelbart ser tallene omkring din ægreserve rigtig fine ud. Du er ikke på vej til at gå i overgangsalderen foreløbigt.

Udfordringen er din alder. Jo ældre du er, desto flere små kromosomfejl er der i dine æg. Når ægget bliver befrugtet med din mands sæd, bevirker kromosomfejlene, at ægudviklingen går i stå igen. Ægget sætter sig således ikke fast i livmoderen. Du skal vente 1 måned indtil du får ægløsningen igen inden du kan forsøge påny.

En kvinde på 35 år har 12% chance for at blive gravid per cyklus. En kvinde på 40 år har 6% chance per cyklus. Så det tager længere tid inden det lykkes. Du kan læse lidt mere om sammenhængen mellem alder og graviditetschance på min blog om fertilitet.

Emnet er godt nok en smule anderledes, men alt det der står om alder og graviditetschance gælder også for graviditeter i naturlig cyklus.

Besvaret 18. June 2021 15:54

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.