Spørg lægen

Fertilitetsbehandling efter fødsel

4. January 2022 20:13
Anonym

Jeg blev gravid inde ved jer efter IVF behandling og har født for 5 måneder siden. Vil blot høre, hvor hurtigt kan man igen gå igang med et IVF forløb efter en fødsel? Mvh

Svar fra lægen

Kære T

Tillykke med barnet.

Hvor hurtigt du kan starte på fertilitetsbehandling efter din fødsel afhænger lidt af, hvordan graviditeten gik, og om du skal gennem en ægstimulation eller du har befrugtede æg i fryseren.

Har du født ved kejsersnit? Er du begyndt at få regelmæssig menstruation igen efter fødslen? Hvor meget ammer du for tiden?

Så længe du ammer kan mælkens smag ændre sig under ægstimulationen. Et højt indhold af prolaktin (det mælkedannende hormon) kan også have negativ indflydelse på en ægstimulation.

Har du født ved kejsersnit skal der helst gå 6-9 måneder inden du bliver gravid igen, så arret i livmoderen har haft tid til at hele.

Når du er nede på at amme en enkelt gang og har fået regelmæssige menstruationer kan du sagtens starte på en ægstimulation. Har du æg i fryseren, skal vi blot vente på din menstruation kommer tilbage, så kan vi lægge æg op i din egen cyklus.

Kontakt os 1-2 måneder inden I gerne vil starte op, så får vi styr på blodprøver og formalia og er klar når I gerne vil i gang igen.

Bedste hilsner fra Ursula Bentin-Ley

Besvaret 4. January 2022 20:12

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.