Hej..
kan man bruge både MOT 10 og MOT 20 hos jer ? Er der nogen regler om det skal være MOT20 ??
Vh Janni
Hej..
kan man bruge både MOT 10 og MOT 20 hos jer ? Er der nogen regler om det skal være MOT20 ??
Vh Janni
Kære Janni
Om du skal bruge et sædstrå MOT 10 eller MOT 20 afhænger helt af, hvilken behandling du skal have.
MOT 10 betyder, at der er 10 millioner bevægelige sædceller i 1 milliliter donorsæd. Et sædstrå indeholder normalt 0,4 ml sæd, det svarer til 4 millioner bevægelige sædceller.
Det er ikke alle bevægelige sædceller der er progressivt bevægelige, det vil sige de svømmer fremadrettet. Se denne video om vurdering af sædkvalitet for at se forskellen.
Derfor ender du meget let med, at der i et sædstrå “MOT 10” er 2-4 millioner progressivt motile sædceller.
Hvis du skal insemineres, stiger chancen for graviditet med antallet af sædceller. Forskellen er meget tydelig op til 10 millioner progressivt motile sædceller i sædprøven, men tiltager op til 20 millioner progressivt motile sædceller. Over 20 millioner gør ikke nogen forskel mere.
Derfor anbefaler vi, at du bruger MOT 20 til insemination og til almindelig IVF, hvorimod MOT 10 er god nok til ICSI.
Bedste hilsner, Ursula Bentin-Ley
Hos Dansk Fertilitetsklinik møder du tre af Danmarks dygtigste fertilitetslæger, som tilsammen har mere end 50 års erfaring indenfor forskning og behandling af barnløshed, IVF, ICSI, TESE og insemination.
Dansk Fertilitetsklinik er certificeret af Sundhedsstyrelsen i henhold til EU-vævsdirektivet.
© 2020 Dansk Fertilitetsklinik. Alle rettigheder reserveret
Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.