Spørg lægen

Vaccine og sygdom

5. September 2021 20:36
Stine

Min mand og jeg er og i iui-h behandling. Hans sædkvalitet blev vurderet til normal lige inden vi gik i gang. Men i vores første forsøg havde han hun 3.5 og i andet 5.5 millioner. Det var noget af et chok for os, men vi er kommet frem til, at det muligvis kunne være fordi han blev vaccineret og var lidt sløj en uges tid efter. Han mente ellers ikke det gav ham feber. Men måske har han alligevel haft lidt. Vi tænker at holde pause i september, så burde det være lige over 3 måneder siden han blev syg af den første og ved den anden mærkede han ingenting overhovedet. Burde det så ikke være forbedret derefter?
Jeg tænker også på mine æg, da jeg overvejer at blive vaccineret i pausen. Hvad hvis jeg bliver syg af vaccinen? Har det også langtidseffekter på æg kvaliteten?

Svar fra lægen

Kære S

Det er ikke utænkeligt, at din mand har haft lidt feber efter at være blevet vaccineret mod Covid-19. Det er en hyppig bivirkning til vaccinationen.

Feber, uanset af hvilken årsag, påvirker temperaturen i testiklerne, og dermed produktionen af sædceller. Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt at holde en måned pause inden I prøver igen.

I modsætning til manden, der producerer nye sædceller hele tiden, har dine æg ligget i dine æggestokke siden du selv var et foster i 20. uge. Æg er meget mindre følsom for temperaturstigninger end sædceller er. Hvis du får høj feber lige op til inseminationen vil jeg tilråde dig at springe måneden over. Ellers er der ingen grund til at vente.

Der er rigtig mange gode grunde til at blive vaccineret mod covid-19 inden du bliver gravid. Hvis du får covid under graviditeten bliver du mere syg end hvis du ikke havde været gravid. Især sidst i graviditeten kan kroppen have svært ved at klare en covid infektion. Der er flere gravide som ender på intensiv end ikke-gravide unge kvinder. Endvidere vil dine antistoffer også beskytte dit barn. Så sørg for at blive vaccineret så snart som muligt.

Held og lykke! Bedste hilsner, Ursula Bentin-Ley

Besvaret 5. September 2021 20:36

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.