Spørg lægen

3 mislykkede forsøg

27. December 2016 18:49
Maria Sørensen

Vi er et par som har været igennem 3 ICSI forsøg med opsætning af fin blastocyst hver gang. Ingen graviditet. Vi har nu et sidste æg i fryseren og vil høre om i har nogle anbefalinger/erfaringer til om der kan gøres andet/mere for at øge chancen for at ægget sætter sig fast ved sidste forsøg?

På forhånd mange tak for din tid.

Venlig hinsen Maria & Kristian

Svar fra lægen

Kære Maria og Kristian Hvis I er unge (under 35 år) er det lidt underligt. Var der kun 1 blastocyst hver gang? Det siger lidt om den generelle ægkvalitet. Hos unge kvinder vil vi forvente flere blastocyster per stimulation. Har du forsøgt en hormonkontrolleret frysecyklus? Man kan også forsøge assisted hatching inden oplægningen. Hvis du er ældre, kan det skyldes kromosomfejl i blastocysterne som medfører, at de ikke vil udvikle sig videre. Risikoen for kromosomfejl stiger med kvindens alder og er den faktor, som medfører, at ældre kvinder har sværere ved at blive gravide end unge kvinder, og aborterer oftere. Held og lykke med frysebehandlingen! Med venlig hilsen, Ursula Bentin-Ley
Besvaret 28. December 2016 12:53

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.