Spørg lægen

Ægløsning efter medicinsk abort

21. January 2021 15:36
Eva

Hej derinde,
Jeg har været igennem en medicinsk abort pga tomme fostersække d 30.12.20, jeg var 8+ og hgc 55.000.,
Mit spørgsmål er:
Hvornår kan jeg forvente første ægløsning, er det når hcg når under en hvis mængde ? eller kan man få ægløsning mens hcg er højt. ??

For 8 dage siden blev mit hcg målt til 120 og blev også scannet for 4 dage siden hvor der var follikler på 14mm og 12mm i hver sin æggestok.
Jeg tager løbende ægløsningstest som viser negativ.

Ønsker dig jer en rigtig god dag
Bedste hilsner
Eva

Svar fra lægen

Kære Eva

Du får 1. ægløsning efter en medicinsk abort når dit hCG tal er faldet langt nok ned til at din cyklus går i gang igen. Man kan ikke give en præcis værdi hvor det sker. Normal falder hCG tallet med ca. 50% hver 4. dag.

Hvornår kommer ægløsningen tilbage efter medicinsk abort?

hCG stimulerer æggestokken til at producere hormonet progesteron. Det er progesteron som holder din naturlige cyklus tilbage. Når hCG falder, falder progesteron også.

Når progesteron er faldet langt nok ned, kan din hypofyse gå i gang med at producere det Follikel stimulerende hormon som sætter gang i ægmodningen, og en ny cyklus begynder.

Jeg kan se, at din gynækolog kunne se 2 ægblærer der var på vej da du blev skannet. Måske er det muligt for dig at blive skannet én gang til? Hvis ægblærerne er væk 1 uge efter den største målte 14 mm har du haft ægløsning, selvom du ikke kunne måle den.

Hvis du skal være helt sikker på at fange din ægløsning, kan det være nødvendigt at teste både morgen og aften.

Bedste hilsner fra

Ursula Bentin-Ley

Besvaret 21. January 2021 15:32

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.