• Dansk
  • English
  • German

IVF behandlingsresultater

IVF og ICSI 2016-2018: Dansk Fertilitetsklinik er konstant førende inden for IVF behandling!

  Positiv graviditetstest per ægoplægning

  Levende graviditet i 8. uge

Ved Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde i marts 2019 blev resultaterne 2018 for alle fertilitetsklinikker i Danmark offentliggjort. Vi er stolte af år efter år at ligge i den absolutte top af dansk fertilitetsbehandling.

Hos os lå antallet af afsluttede graviditeter per ægoplægning på 44,7% hos kvinder op til 35 år, mod 36,2 % på landsplan for kvinder under 36 år.

For kvinder 35-39 år lå vores resultat på 32,5% mod 27,0% på landsplan (36-39 år), selv om vi lægger langt færre æg tilbage end gennemsnittet gør.

For kvinder i aldersgruppen 40-43 år lå vi på 16,7%, mod 16,9% for kvinder 40-42 år. Bemærk at aldersintervallerne afviger en lille smule. Kilde: Dansk Fertilitetsselskab (www.fertilitetsselskab.dk, årsrapporter)

Behandlingsresultater for IVF fra 2016 til 2018

IVF og ICSI (inkl. TESE) 2016 – 2018
Kvinder
under 35 år
positiv graviditetstest efter ægoplægning 52,7%
afsluttet med levende graviditet i 8. uge 44,2%
Kvinder
35-39 år
positiv graviditetstest efter ægoplægning 40,0%
afsluttet med levende graviditet i 8. uge 31,0%
Kvinder
40-43 år
positiv graviditetstest efter ægoplægning 29,3%
afsluttet med levende graviditet i 8. uge 18,2%

Resultater med oplægning af frosne æg

I tidsrummet 2016-2018 blev 33,0% af alle kvinder under 40 år, som vik lagt frosne æg tilbage, afsluttet med en levende graviditet. Tallet var ens for kvinder under og over 35 år.

I aldersgruppen 40-42 år havde 20,8% en levende graviditet efter oplægning af et optøet æg.

Ægdonation

I 2016-2018 havde 56.6% af kvinder som fik lagt et donoræg tilbage en positiv graviditetstest, og 40.6% blev afsluttet med en levende graviditet. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 30.9%.

Dansk Fertilitetsklinik er bedst til at vælge de rigtige æg

Vores fremragende resultater skyldes blandt andet, at vi i høj grad er gået over til blastocyst dyrkning, hvis der er flere gode æg at vælge imellem på 2. dagen. Sidste år lagde vi 1 æg op i 96% af alle behandlinger hos kvinder under 40 år, og i 58% af alle behandlinger af kvinder i aldersgruppen 40-45 år. Vi havde 1% tvillinger hos kvinder under 40 år og 4% tvillinger hos kvinder over 40 år, eller samlet set 2% hos alle kvinder.

I 2018 har vi fastholdt vores høje graviditetsrate, selv om vi fortsat lægger færre æg op. I 2018 måtte vi lægge 2,7 æg op for at få en levende graviditet hos kvinder < 40 år. Vi mener det skyldes at vi dyrker alle æg i embryoskopet, som gør det muligt at følge ægudviklingen døgnet rundt. Det hjælper os til at finde frem til de æg som har størst graviditetschance.

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.