Fosteret er 34 cm i sædehøjde eller 55 cm langt. Det vejer 3500 gram. Nu har I nået terminen, og barnet skal fødes. Omkring 10 % går over tiden. Barnet er nu helt nede i bækkenet og på spring til fødslen. Plukkeveerne tager til. Slimproppen går, og der kan komme lidt slimet blod. Måske går fostervandet også, og det føles som om, man tisser uden at kunne holde det tilbage. Egentlige veer viser sig og bliver regelmæssige. Kontakt dit fødested. Tillykke med dit barn! Og velkommen til en ny verdensborger.