• Dansk

Information til ægdonorer

Hjælp barnløse

Som ægdonor hjælper du barnløse par eller singler med at få opfyldt et brændende ønske om at blive forældre. Ægdonation er nødvendigt for kvinder, som ikke kan opnå graviditet med deres egne æg. Enten fordi de ikke længere selv producerer æg, eller fordi kvaliteten af æggene ikke er god nok. Ægdonation nedsætter ikke din egen chance for at opnå graviditet senere i livet.

Din gerning gør en forskel
Det er en stor beslutning at blive ægdonor. Det er derfor vigtigt, at du overvejer grundigt, om du ønsker at være en kontaktbar ægdonor eller en ikke kontaktbar ægdonor.  

Som kontaktbar ægdonor vil vi forsøge at formidle en kontakt til dig når barnet fylder 18 år. Som ikke kontaktbar ægdonor vil vi aldrig oplyse din identitet til barnet. Vi kan dog ikke garantere, at barnet ikke kan forsøge at finde dig ad andre veje.

Er du i et parforhold anbefaler vi, at I sammen er enige om, at du skal være ægdonor. Er du ikke i et parforhold, er det vigtigt, at du gennemtænker, om du kan leve med at have været ægdonor, hvis du ikke selv kan få børn senere i livet.

Et ægdonationsforløb – trin for trin

Bliv godkendt som ægdonor
Inden vi kan godkende dig som ægdonor, skal du gennemlæse vores vejledning til ægdonorer. Herefter skal du udfylde 2 spørgeskemaer. Spørgeskema 1 er vores udredningsskema, som også bruges til vores patienter. Spørgeskema 1 indsendes automatisk, når du har trykket ”send”. Spørgeskema 2 er specifikt til ægdonorer. Dette skema skal du downloade og udfylde. Herefter sender du det til booking@danfert.dk.  
(Se link til vejledning + spørgeskemaer nederst på siden).

Når begge spørgeskemaer er udfyldt gennemlæses de af en af vores læger. Er der ikke noget til hinder for, at du kan donere, inviteres du til en samtale med henblik på ægdonation. En samtale tager 45 minutter og bookes mellem klokken 08:00 og 14:45.

Du er godkendt som ægdonor
Bliver du efter samtalen godkendt som ægdonor, går vores læge i gang med at finde et par eller en single, som du kan donere æg til. Når vi har en modtager, så kontakter vores læge dig og spørger ind til, hvornår du har mulighed for at starte ægdonation op.

Hvor lang tid tager et ægdonationsforløb?
En behandling med henblik på ægdonation strækker sig over cirka 14 dage. Behandlingen startes op på din 2. eller 3. menstruationsdag. Du skal forvente 4 – 5 besøg i klinikken inden for cirka 14 dage. Alle besøg ligger i dagtiden mellem 7:30 og 15:45 og tager max. 30 minutter.

På dagen for ægudtagningen vælger de fleste at tage fri hele dagen. Ægudtagningen tager cirka 30 minutter og du hviler efterfølgende i cirka en time på vores hvilestue og kan tage hjem, når du er i velbefindende.

Kompensation
Du modtager 7000 DKK for din ægdonation, som er skattepligtige. Kompensationens beløb er fastsat via lovgivning. Beløbet udbetales via en bankoverførsel til dig, når ægdonationen har fundet sted.

Vores ægdonorer fortæller
Vi er så heldige at flere af vores ægdonorer gerne vil fortælle deres historie. Læs om hvordan AnettePetra og Pernille oplevede det at være ægdonor.

Få svar på de mange spørgsmål der trænger sig på

Hvornår skal jeg føde?

Brug vores terminsberegner til at finde ud hvornår du skal føde og følg fosterets udvikling.

Hvilken behanding?

Test dig selv via vores enkle selvtest. Har får du svar på hvilken behandling der passer.

Spørg vores læger

Du kan altid stille spørgsmål direkte til lægen eller se andres spørgsmål og vores svar.

Se vores fine resulater

Du er i de bedste hænder. Vores resultater ligger blandt verdens bedste - bedøm selv.

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.

Senden Sie uns eine Email!

Möchten Sie einen Termin buchen oder haben Sie Fragen, die in unseren FAQ nicht beantwortet werden? Wir sind hier, um dir zu helfen.