• Dansk

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling tilbydes til singler, lesbiske og heteroseksuelle par, hvor årsagen til barnløshed ikke kan forklares. Inseminationsbehandling er gratis, når du har en henvisning. Udgifter til donorsæd og medicin er egenbetaling. Der ydes automatisk tilskud til din medicin via sygesikringen.

Hvor mange inseminationsforsøg tilbydes?
Antallet af inseminationsforsøg er altid en lægefaglig vurdering. Som udgangspunkt tilbydes 3 inseminationsforsøg.

Hormonstimulation
Singler og lesbiske kvinder anbefales som udgangspunkt ikke hormonstimulation ved de første 3 inseminationsforsøg. Opnås der ikke graviditet på de første 3 inseminationsforsøg anbefales en let hormonstimulation ved de efterfølgende inseminationsforsøg.

Kvinder i heteroseksuelle parforhold anbefales en let hormonstimulation fra første inseminationsforsøg.

En mild hormonstimulation resulterer i modning af 2 – 3 æg og øger chancen for opnåelse af graviditet. Uden hormonstimulation modnes normalt kun et æg.

Inseminationsbehandling – trin for trin

  • Ring til klinikken på første menstruationsdag (første cyklusdag).
  • Sekretæren instruerer dig i opstart af hormonstimulation, såfremt du skal tage dette. Din medicin (hormonstimulationen) lægges på receptserveren og er klar til dig efter klokken 16:00 samme dag. Du skal starte med medicinen på din cyklusdag 3.
    Ønsker du at købe donorsæd direkte fra en sædbank, skal du sætte bestillingen i gang nu. Husk at bestille donorsæden til levering til klinikken om onsdagen.
  • Sekretæren booker dig til en vaginal ultralydsskanning på din cyklusdag 10 – 12. En skanning tager cirka 15 minutter. Ved denne skanning måles størrelsen af dine ægblærer (inde i ægblæren ligger ægget). Ved denne skanning kan man ofte fastsætte datoen for din insemination. Nogle gange skal der flere skanninger til, inden datoen for inseminationen kan fastsættes.
  • Når vi ved, hvornår du skal insemineres, lægger vi en recept på din ægløsningssprøjte på serveren og du kan efterfølgende hente denne på apoteket. Ægløsningssprøjten færdigmodner æggene og gør dem klar til ægløsning.
    Har du en partner, skal han aflevere en sædprøve i klinikken om morgenen på dagen for inseminationen. Sygeplejersken giver dig et bæger med hjem, som din mand skal lave sædprøven i.
    Sædprøven bliver oprenset af vores bioanalytikere i laboratoriet inden inseminationen. Ved en sædoprensning sorteres døde sædceller fra sædprøven.
  • Ved inseminationen føres din partners sæd eller donorsæd gennem livmoderhalsen og op i livmoderhulen via et tyndt kateter. En insemination tager 15 minutter. Du kan fortsætte din dag som vanligt efter inseminationen. (Se videoklip af insemination nederst på denne side).
  • 16 dage efter inseminationen kan du teste, om du er blevet gravid. Begynder din menstruation inden de 16 dage, ringer du til klinikken på din første blødningsdag. Er du blevet gravid, ringer du også til klinikken og booker tid til en graviditetsskanning. Vi kan graviditetsskanne dig fra du er 7+0 uger.

Få svar på de mange spørgsmål der trænger sig på

Hvornår skal jeg føde?

Brug vores terminsberegner til at finde ud hvornår du skal føde og følg fosterets udvikling.

Hvilken behanding?

Test dig selv via vores enkle selvtest. Har får du svar på hvilken behandling der passer.

Spørg vores læger

Du kan altid stille spørgsmål direkte til lægen eller se andres spørgsmål og vores svar.

Se vores fine resulater

Du er i de bedste hænder. Vores resultater ligger blandt verdens bedste - bedøm selv.

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.

Senden Sie uns eine Email!

Möchten Sie einen Termin buchen oder haben Sie Fragen, die in unseren FAQ nicht beantwortet werden? Wir sind hier, um dir zu helfen.