Ægdonation

Ved ægdonation befrugtes et æg fra en anden kvinde med sæd fra din partner- eller donor, og lægges efterfølgende op i livmoderen. Denne behandling anvendes, hvis du ikke selv kan producere æg af tilstrækkelig god kvalitet, eller har en genetisk sygdom, du ikke ønsker at videregive.

Nedenfor kan du læse alt, du bør vide om ægdonation.

Hvilke donationstyper findes der?

Ægdonation kan foregå på flere måder. Har du besluttet dig for at benytte en ægdonor, er det derfor vigtigt på forhånd at tage stilling til, hvilken type donation du ønsker. Uanset valg af donation er det vigtigt at understrege, at donor aldrig kan bede om, at få oplysninger om jer eller barnet.

Anonym donation

Ved den anonyme donation er anonymiteten gensidig. Der kan altså ikke modtages yderligere oplysninger om donoeren, og donor kan ikke få informationer om dig. Ved en anonym donation vil du dog altid kende til donors højde og vægt samt farven på hår, hud og øjne: En såkaldt basisprofil.

Ikke- kontaktbar donation

Er din donor ikke-kontaktbar gælder de samme grundlæggende forholdsregler som ved den anonyme donation. Dog har donor frigivet yderligere oplysninger om sig selv, for eksempel donors uddannelse, alder, interesser og lignende.

Åben donation

Du vil udelukkende være bekendt med donors basisprofil på donationstidspunktet. Ved en åben donation har Dansk Fertilitetsklinik dog mulighed for at formidle en kontakt til donor, hvis barnet henvender sig til klinikken, efter det er fyldt 18 år.

Kontaktbar donation

Kontaktbar donation kan ses som en åben donation med flere oplysninger om donor. Ved den kontaktbare donation vil du blive bekendt med donors basisprofil på donationstidspunktet. Ydermere har donor givet supplerende oplysninger om for eksempel alder, beskæftigelse eller hobbies. Dansk Fertilitetsklinik har mulighed for at formidle en kontakt til donor, hvis barnet henvender sig til Fertilitetsklinikken, efter det er fyldt 18 år.

Kendt donation

Den kendte donation er den donationsform, hvor du har adgang til flest oplysninger om donoren. Ved denne donation er donoren en kvinde, hvis identitet du er bekendt med på forhånd. Det er derfor muligt ved en kendt donation at benytte sig af en god veninde eller et familiemedlem. Du må dog ikke bruge din mor, datter eller et nærtbeslægtet familiemedlem til din mand som donor, da risikoen for arvelige sygdomme hos barnet i høj grad førhøjes i disse tilfælde.

Dobbeltdonation

Hvis donorægget skal befrugtes med donorsæd i stedet for sæd fra din mand, er der tale om en såkaldt dobbeltdonation.

En dobbeltdonation benyttes i tilfælde hvor der er en medicinsk begrundelse, eller hvis du er single eller lesbisk og derfor ikke har en mandlig partner. Ved dobbeltdonation er det et lovkrav, at mindst én af donorerne skal være en åben donor, så barnet har muligheden for, at få flere oplysninger om sin herkomst.

Hvilke krav er der til vores ægdonorer

Vi ønsker, at du får et sundt og raskt barn, og derfor er der også en række krav, som vores ægdonorer skal leve op til.

Kvinderne skal være mellem 18 og 35 år gamle og være raske både psykisk og fysisk. Herudover må der ikke være alvorlige, arvelige sygdomme i donors nærmeste familie, som øger risikoen for, at donor kan give en arvelig sygdom videre til et barn. Vi vil desuden også undersøge, om kvinden kan smitte med leverbetændelse, HIV eller syfilis.

Vi er så heldige, at flere af vores ægdonorer gerne vil fortælle deres historie. Du kan for eksempel læse om Anettes oplevelse og motivation for at donere sine æg, samt lære mere om selve donationsprocessen.

Hvilke love findes der omkring ægdonation?

Der findes en række love, som er nyttige at være bekendte med, hvis du overvejer ægdonation. Herunder er et lille udpluk af de mest gængse regler på området.

  • Der må ikke foretages fertilitetsbehandling på kvinder over 46 år. Har du nedfrosne æg, må disse benyttes, indtil du er fyldt 46 år.
  • Ved benyttelse af en donor i din egen omgangskreds, er det ikke tilladt at bruge sin mor eller datter som donor. Donoren må ligeså ikke være nært beslægtet med din mand, da det vil øge risikoen for arvelige sygdomme.
  • Ægdonorer må højst være 35 år. Det er af hensyn for risikoen for, at barnet kan blive født med Down’s syndrom.
  • Man skal selv bære det befrugtede æg: Rugemødre er fortsat forbudt.

Hvordan foregår ægdonation?

Processen for ægdonation er længerevarende og der er flere steps både inden- og efter ægoplægningen. Ventetiden på et donoræg er på nuværende tidspunkt på mellem 1 og 3 måneder afhængigt af, hvilken donorprofil der vælges.

Inden ægoplægning

Når du har accepteret klinikkens fund af donor, starter donor på hormonbehandling, så snart klinikken har erklæret hende fri for karantæne eller andre tilfælde, der kunne forhindre en donation.

Når æggene kan udtages, befrugtes de med sæd og dyrkes i et embryoskop. Efter 5. eller 6. dagen bliver de egnede æg nedfrosset. På 2. dagen for din følgende menstruation skal du starte på en hormonbehandling, for at modne slimhinden i livmoderen.

Efter 10-12 dages hormonbehandling får du en ultralydsskanning, for at kontrollere, om livmoderslimhinden er klar til det befrugtede æg. Når dette er tilfældet, skal du starte på Cyclogest stikpiller, for yderligere at undersøtte slimhinden i livmoderen. Der kan herefter oplægges ét fryseæg.

Efter ægoplægning

Ca. 2 uger efter ægoplægningen foretages der en graviditestest. Er testen negativ, har du muligheden for, at starte på en ny hormonbehandling med de resterende nedfrossede æg. Er graviditetstesten derimod positiv, fortsætter du med hormonbehandling og stikpiller.  Der tages en ultralydsskanning 3 uger efter den positive graviditetstest og herefter følges de normale kontroller hos egen læge og jordemoder frem til fødslen.

Book tid til en uforpligtende samtale

Dansk Fertilitetsklinik har hjulpet mange familier gennem årene. Du kan læse Stephanie og Nicolas oplevelse her og høre fortællingen om, hvordan det at få et barn man ikke troede var muligt, er noget af det største, man kan opleve. Vi ønsker at give jer en så tryg og professionel oplevelse som muligt. For at svare på mange af de presserende spørgsmål der dukker op, når man overvejer befrugtning med ægdonation, tilbyder Dansk Fertilitetsklinik altid en gratis 15 minutters konsultation. Du har også mulighed for at få en regulær samtale på 45 minutter, hvis du og din eventuelle partner har en henvisning til en gynækolog fra egen læge. Du vil få mulighed for at opleve vores klinik og tale om alle aspekterne af assisteret graviditet, som eventuelt skulle skabe tvivl eller usikkerhed. For os handler det altid om at give en kompetent og grundig vejledning, så I kan føle jer trygge i valget om kunstig befrugtning.

Få svar på de mange spørgsmål der trænger sig på

Hvornår skal jeg føde?

Brug vores terminsberegner til at finde ud hvornår du skal føde og følg fosterets udvikling.

Hvilken behanding?

Test dig selv via vores enkle selvtest. Har får du svar på hvilken behandling der passer.

Spørg vores læger

Du kan altid stille spørgsmål direkte til lægen eller se andres spørgsmål og vores svar.

Se vores fine resulater

Du er i de bedste hænder. Vores resultater ligger blandt verdens bedste - bedøm selv.

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.

Send os en mail!

Vil du bestille en tid eller har du spørgsmål som ikke besvares i vores FAQ? Vi er her for at hjælpe dig.